Læsning på
8. klassetrin
Formålet med læsearbejdet på 8. Klassetrin er, at konsolidere læseudviklingen ved at eleverne læser meget og varierede tekster, vi skal skabe læsere med en aktiv læseindstilling – og læsere bevarer og udvider deres læselyst, således at flere forskellige genrer læses.
Læsning på 8. klassetrin
Herunder gennemgår vi indledningsvis, hvilke faste tiltag vi ønsker at gennemføre på læseområdet på 8. klassetrin, hvordan elevernes læsekompetence skal evalueres – og hvornår.
Med henblik på arbejdet med læsning i danskfaget har vi noteret de dele af Nye Fælles Mål, der har med læsning på 8. klassetrin at gøre, ned, og vi kommer med forslag til, hvordan disse mål kan søges indfriet.
Herefter følger en lignende gennemgang af arbejdet med læsning i fagene. På 8. klassetrin drejer det sig om matematik, biologi, geografi, fysik/kemi, kristendomskundskab og historie. For de to sidstnævnte fags vedkommende har vi selv formuleret mål for arbejdet med læsning, da vi ikke synes sådanne fremgår tydeligt af Nye Fælles Mål.
Der kan være mange andre gode måder at nå målene på, end dem vi har skitseret. Vi modtager meget gerne jeres ideer eller tanker herom!
Faste tiltag
På 8. klassetrin gennemføres følgende:
-
20 minutters læsebånd hver morgen fra efterårsferien til sommerferien.
Evaluering
På 8. klassetrin gennemføres følgende:
-
Dansklæreren tager National test i læsning i perioden januar-maj
-
Dansklærer tager ST8 på bekymringselever i maj.
Læsning i dansk
Læsning i matematik
1. Læse tekster op med tydelig artikulation og fortolkende betoning, samt bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel afpasset efter genre og formål
På 8. klassetrin bør eleverne trænes i at virke i prøvelignende situationer. Eleverne kan eksempelvis på skift holde foredrag for hinanden, under brug af hjælpemidler, som de selv arrangerer opsat.
2. Anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af kendte og nye ord i forskellige teksttyper
Ved afslutningen af 8. klassetrin bør elevens læsehastighed ved læsning af en skønlitterær tekst være 225 ord i minuttet eller højere. Mål eleverne hastighed i begyndelsen af året, midtvejs og ved afslutningen af året. Find egnede tekster på www.undervis.dk.
Det er afgørende, at forståelsen følger med, derfor skal der udarbejdes kontrol-spørgsmål til teksterne. For de fleste tekster er de allerede lavet. For at øge fokus på, at eleverne skal tilpasse tempoet til teksten, kan samme øvelse evt. laves med fagtekster.
3. Læse sprogligt udviklende tekster og bruge varierede læseforståelsesstrategier
4. Søge ordforklaring til forståelse af ord og fagudtryk i trykte og elektroniske medier
Det vil være en god idé at vænne eleverne til at benytte Nudansk Ordbog på 8. klassetrin, da den yder mere hjælp end Retskrivningsordbogen og derfor med fordel kan benyttes på 9. klassetrin og til den afsluttende prøve. Helt optimalt vil det være at benytte den elektroniske udgave.
5. Kende forskellige læseteknikker
Læseteknikkerne nærlæsning, oversigtslæsning og punktlæsning konsolideres og trænes.
6. Udvikle læsehastighed og tilpasse læsemåde til formål, genre og sværhedsgrad
Ved afslutningen af 8. klassetrin bør eleven kunne anvende alle tidligere indlærte notatteknikker selvstændigt.
7. Fastholde hovedindholdet af det læste i skriftlig form
8. Læse alderssvarende skøn- og faglitteratur og digitale tekster hurtigt og sikkert med god forståelse og indlevelse
Bliv ved med at lade eleverne udfylde læsebarometer. På dette klassetrin er der fortsat fokus på både skøn- og faglitteratur.
Nogle elever læser så meget skønlitteratur, at vi ikke er bekymrede for deres læsekultur. Stil krav til disse elever om, at der i stedet for - eller som et supplement også skal skrives på læsebarometeret, hvad de har læst af faglitteratur.
En gang om ugen udfylder eleverne deres læsebarometer, fx i bibliotekstimen. I stedet for kun at fokusere på læsemængden kan man evt. begynde at fokusere på, hvad de læser. Flere og flere læsere skal måske anbefales også at læse andre genrer, end de normalt læser, fx noveller, digte eller ældre litteratur.
9. Læse sig til danskfaglig viden
10. Læse med øget bevidsthed om eget udbytte af det læste
Elevens læsehuskeliste kan evt. benyttes et par gange i løbet af skoleåret.
På et tidspunkt i løbet af 2. halvår kan en af faglærerne evt. bede eleverne om at bruge læsehuskelisten igen.
11. Udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner og oparbejde læsekultur
12. Søge og vælge skøn- og faglitteratur på bibliotek og internet til egen læsning og opgaveløsning
13. Læse lette norske og svenske tekster
Læsning i fagene generelt
1. Læse faglige tekster samt forstå og forholde sig til informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk
Fortsæt arbejdet med fagets ordbog og de kendetegn for typisk matematiksprog, der er omtalt på tidligere årgange.
2. Opstille, behandle, afkode, analysere og forholde sig kritisk til modeller, der gengiver træk fra virkeligheden, bl.a. ved hjælp af regneudtryk, tegning, diagrammer, ligninger, funktioner og formler
3. Opstille, afgrænse og løse rent faglige og anvendelsesorienterede problemer og vurdere løsningerne bl.a. med henblik på at generalisere resultater
Arbejdet med procesnotater fortsættes - eventuelt ved at lade eleverne selv udforme deres egne måder at gøre det på.
4. Skelne mellem definitioner og sætninger
I arbejdet med ordbogen skal eleverne nu selvstændigt kunne lave deres egne definitioner af nye ord og begreber eller emneområder. Det gælder om at gøre definitionerne så præcise som muligt. Dette arbejde vil også øge elevernes bevidsthed omkring, hvordan en definition er bygget op.
Geografi, biologi og fysik
1. Læse og frostå informationer i faglige tekster
Det må siges at være en meget upræcis formulering, man finder i de nye fælles mål. Her følger en række tiltag, der præciserer opgaven:
• arbejdet med fagenes ordbog fortsættes og udbygges. De centrale ord og begreber for årgangen føres undervejs ind i mappen. Det kunne være de begreber, der nævnes i trinmålene, som fx: magnetisme, korrosion, tyngdekraft, temperatur, tryk, luftfugtighed, fotosyntese, respiration, næringsstoffer... Det må ikke blive for mange ord og begreber, da det er en tidskrævende proces. I stedet for at gøre denne disciplin lærerstyret, må eleverne på
denne årgang selv vurdere, hvilke ord og begreber der er de centrale - evt. med efterfølgende vejledning af læreren.
• eleverne skal selvstændigt kunne skelne mellem teksttyperne berettende, beskrivende, forklarende, instruerende og diskuterende tekster. Eleverne bør af sig selv tage hensigtsmæssige notater alt efter teksttype.
Historie, kristendom og samfundsfag
1. Eleverne skal kunne forstå den berettende teksttype og selvstændigt kunne problematisere indholdet fx ved hjælp af tekstproblemløsning
den berettende teksttype, som eleverne kender fra tidligere års historieundervisning, suppleres nu med en væsentlig større del af beskrivende og diskuterende tekster fra samfundsfag.
Bliv ved med at minde eleverne om formålet med at læse de enkelte teksttyper. I forbindelse med lektielæsning bør det nu kunne kræves af eleverne, at de tager hensigtsmæssige notater til samtlige tekster, enten i form af tidslinjer, kolonnenotater, kompositionsdiagrammer, tekstproblemløsning, Venn- diagrammer eller egne udviklede metoder.
2. Eleverne skal kunne forholde sig kildekritisk til informerende tekster
Eleverne skal naturligvis stadigvæk forholde sig kildekritisk til teksterne.
3. Eleverne skal have en høj bevidsthed om deres udbytte af læsningen
Arbejdet med fagenes ordbog fortsættes.
4. Eleverne skal have kendskab til væsentlige ord og begreber inden for fagenes terminologi
5. Eleverne skal kunne fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af selvvalgt hensigtmæssig notatteknik
1) Eleverne forventes nu at kunne opstille læseformål mere selvstændigt - det bør dog foregå i et vejledende samarbejde med læreren.
2) arbejdet med notatteknikker bør foregå som et led i arbejdet med læseformål og teksttyper