1. INTRODUKTION

Tal er en vigtig del af samfundsfag. Forestil dig, at du læser en artikel om, at der bliver flere og flere arbejdsløse lønmodtagere i Danmark. Det kan enhver jo komme og sige. Så for at gøre påstanden troværdig vil journalisten ofte benytte sig af nogle officielle tal, der underbygger påstanden.

 

De tal, man bruger for at vise en generel tendens i samfundet, kaldes for statistik. Statistik er indsamlede informationer, der bearbejdes og præsenteres med tal sat ind i tabeller eller diagrammer. Det lyder måske lidt kedeligt med statistik, men de er ofte et helt nødvendigt led i din søgen efter svar på de problemstillinger, der kendetegner vores samfund. Du er derfor nødt til at lære noget om, hvordan du læser statistikkernes mange tal, hvor du finder dem, og hvad du kan bruge dem til.

 

2. DATA

Tallene i en statistik er indsamlet gennem fx spørgeskemaundersøgelser, interviews og observationer. De tal, man finder frem til gennem disse undersøgelser, kaldes for data.

Når man laver en statistisk undersøgelse kommer man tit frem til en stor mængde data. Det kan være svært at overskue så mange data, så for at kunne få noget ud af dem, er man nødt til at bearbejde tallene. Det gøres typisk ved at stille dataene op i tabeller eller sætte dem ind i diagrammer.

 

Tallene i en statistik kan ofte bruges til at:

• skabe overblik

• vise en udvikling

• vise en ændring

• sammenligne forskellige samfundsforhold

 

3. HVOR FINDER MAN STATISTIKKER?

Alle de mange data, der benyttes til statistikker, indsamles af statistiske bureauer. Det er også disse bureauer, der bearbejder dataene og offentliggør dem som statistikker. Danmarks Statistik er et eksempel på et sådant statistisk bureau. Du har adgang til Danmarks Statistiks undersøgelser via deres hjemmeside, som du kan finde her.

 

Det kræver lidt øvelse at finde frem til de informationer, som man har brug for. En typisk fremgang måde vil være, at man benytter deres emneoversigt, eller måske går ind i deres statistikbank. Jeg har været inde i statistikbanken for at finde ud af, om det er rigtigt, at der bliver flere og flere arbejdsløse lønmodtagere. Her er, hvad jeg fandt:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Dette er en tabel. Tabeller kan konstrueres på mange måder, men der er nogle generelle træk, der går igen i mange af dem. En tabel indeholder typisk:

• overskrifter: fortæller hvad tabellen indeholder informationer om. I eksemplet herover er overskriften: Fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere… 

• en hovedspalte, der betegner det, der skal læses vandret. I eksemplet herover står der: 2008K1   2009K1   2010K1   2011K1. (K1 står for 1. kvartal)

• en forspalte, der fortæller, hvad der skal læses lodret. I eksemplet herover står der: I alt, efterfulgt af en masse forskellige brancher

• tabellegemet, der indeholder de data, vi var interesserede i

 

 

4. AT LÆSE EN TABEL

Det er vigtigt, at du læser en tabel grundigt. Stil evt. dig selv følgende spørgsmål:

• hvordan er tabellen konstrueret? Skal den læses vandret eller lodret?

• hvem eller hvad omfatter tabellen?

• hvordan er spredningen i tallene? Hvilke tal ligger væsentligt over eller under gennemsnittet?

• hvor kommer tabellen fra?

• er tabellen pålidelig? Har den til formål at informere – eller at påvirke?

• hvad kan jeg læse ud fra tabellen?

 

Når du har læst tabellen er det en god idé at lave en kort sammenfatning af indholdet. Skriv de ting ned, som efter din mening er det centrale i tabellen – og de ting, du mener at kunne konkludere ud fra tabellen. 

 

Beslutter du dig for, at tabellen kan bruges, skal du være opmærksom på, om det er nødvendigt at inddrage hele tabellen eller kun dele af den. Overvej også, om tallene evt. skal bearbejdes, så de kan præsenteres i et diagram.

 

I eksemplet med de beskæftige lønmodtagere ovenfor, synes jeg måske, der er lidt mange informationer med i tabellen – den er svær at overskue. Jeg har derfor valgt de erhverv fra, hvor der ikke er så store udsving. Derefter har jeg bedt Danmarks Statistiks hjemmeside om at vise mig de samme data i et søjlediagram. Det ser således ud (se nederst på siden):